Hvad er Malossol?

Malossol er russisk og direkte oversat betyder det "lille salt". Det bruges ofte til at beskrive caviar, idet størrogn skal saltes for at blive til caviar.

Malossol blev oprindeligt brugt til at skelne mellem finere caviar og almindelig caviar. Da man producerede caviar for over tohundrede år siden, fandtes der ikke godt nok konserveringsmiddel til at konservere og sikre caviarens holdbarhed. Den eneste løsning var at tilføre salt, men for meget salt ville dominere smagen og kvaliteten af caviaren, fordi den ødelagde rognens cellevægge, hvorved den mistede sin karakteristiske sprødhed.

Dermed var ordet "Malossol" født for at fortælle købere og sælgere, at caviaren ikke var oversaltet (3-5 %) og at den var af fineste kvalitet og smag.

I dag siger Malossol ikke længere noget om caviarens klassificering, kvalitet eller oprindelse. Al caviar saltbehandles for at konservere rognen og give smag.

Vores produkter